Historien om øl

Øl er en af verdens ældste alkoholiske drikke. Den dejlige væske kan spores helt tilbage til de gamle ægyptere for 10.000 år siden.

I dag ses øl ofte som en rigtig mande-drik. Men sådan har det ikke altid været. Ved at nærstudere ægyptiske hieroglyffer kan den første ølbrygning spores tilbage til mellem 6.000 og 10.000 år tilbage. Og her var det faktisk kvinderne, der stod for brygningen af øl.

Øl var nemlig en vigtig del af familiens daglige indtag af mad og drikke sammen med brød. Derfor var det ikke de mandlige jæger-typer, der havde øl-ansvaret, men i stedet kvinderne.

Hvis vi ser på den nordiske mytologi, så var øl også en stor del af livet, og også her var der kvinder blandet ind i de gyldne dråber. For det var til gudinden Freja, at man hvert år ofrede den første bryg sammen med blandt andet korn og kød.

ØL I DANMARK
Der er fundet beviser for øl i Danmark, som peger på bronzealderen omkring år 1370 før Jesu fødsel. Beviset blev fundet på Egtvedpigen i 1921 – ja, igen en kvinde. Hun blev fundet i graven med en skål af birkebark, som havde indeholdt en gæret frugtdrik – altså øl.

Senere hen i middelalderen skifter opgaven med at brygge øl fra kvinderne til mændene, hvilket hurtigt bliver til et decideret fag. Derfor starter man i 1525 det første bryggerlaug i København.

Fra slutningen af 1800-tallet begynder de hastigt voksende bryggerier af overtage brygningen fra de små bryggerier hjemme i folks hjem. Her falder antallet af specialøl fra hjemmebryg drastigt. I dag er det dog blevet meget populært at brygge sin egen øl – og netop derfor kan du her hos Bryg Event skræddersy, brygge og tappe din helt egen øl.

HVORFOR HEDDER DET ØL?
Vi kender alle ordet øl så godt, at vi ikke tænker over, hvor det stammer fra. Men selve betegnelsen øl stammer tilbage fra omkring et par hundrede år efter Jesu fødsel – og jeps, igen har det noget med en kvinde at køre.

På en dragtnål fra jernalderen kunne man se det indgraverede navn ALU. En dame ved navn Alugod var ejeren af den fine nål. Og hvis runerne oversættes. så bliver det til kvindenavnet Ølgod. Hvilket betød, at hun enten var ferm til at drikke øl eller til at brygge øl.